World of warcraft får nyt brugerbestemt mount

Blizzard har foræret en gave til deres spillerbase. Der er tale om et nyt mount, som ejere af den seneste udvidelsespakke, Shadowlands, nu har fået adgang til. Sidste år startede Blizzard en afstemning om hvilket mount, spillerne kunne tænke sig.

Afstemningen kørte i efteråret 2020, og med 162.802 afgivne stemmer faldt valget på… et gigantisk træ. Der er tale om en ancient walker, der har været en NPC i spillet siden det blev lanceret tilbage i 2004, og som spillere nu kan sætte sig overskrævs på, når de bevæger sig gennem underverdenen i den nye udvidelse. 

En ancient walker, her dog uden rytter

Blandt det levendes træs konkurrenter i afstemningen, kunne man blandt andet finde en overdimensioneret larve, og en slimet sabeltiger (hvad det så end indebærer) og en flyvende bog.

Foruden at fungere som en form for potensforlænger, der lader dig se ned på de andre spillere, har Blizzard inkorporeret den detalje, at din walkers blade, ifølge Kotaku, vil skifte farve i takt med årstiderne. Det er unikt for mounts i WoW, at mounts kan skifte udseende. 

Det nye mount kan ikke flyve. Men med dets massive størrelse og skiftende farver, er det stadig en sjov lille gave til WoW-samfundet.