Samlet Tomb Raider-trilogi lækket på Microsoft Store

I 2013 blev Tomb Raider-franchisen genoplivet, med det fremragende, men uinspireret navngivne, Tomb Raider. Spillet fik to efterfølgere i form af Rise of the Tomb Raider i 2015 og Shadow of the Tomb Raider i 2018.

Har du endnu ikke fået nydt trilogien, så kan en lille lækage fra Microsoft Store være gode nyheder for dig. Ovre hos ResetEra har brugeren NeoRaider opsnappet et lynhurtigt screenshot, som indikerer at en samlet trilogi, med udgivelse allerede om 10 dage, altså den 18. marts. Titlen for samlingen er Tomb Raider: Definitive Survivor Trilogy

Der er desværre intet der tyder på, at trilogien indeholder nogen form for optimereing til PlayStation 5 eller Xbox Series X. Det skal derfor næppe være grafiske opdateringer, som skal argumentere for en potentiel genspilningsværdi.

Vi afventer en officiel udmelding omkring Tomb Raider: Definitive Survivor Trilogy.