Rygte: PS Store siger snart farvel til PS3-, Vita- og PSP-spil

Ifølge TheGamer vil spil til PlayStation 3, PSP og PS Vita forsvinde fra PlayStation Store om få måneder. Sony har dog endnu ikke bekræftet dette. Annonceringen af denne beslutning vil angiveligt blive offentliggjort i slutningen af marts. Så vi er nødt til at vente lidt endnu, med at få den endelige bekræftelse.

Ejerne af de tre gamle Sony-konsoller, kommer altså snart til at løbe tør for indhold. Mere præcist vil PS3- og PSP-spillene forsvinde fra PS Store den 2. juli, mens PS Vita-titlerne ligeledes vil blive utilgængelige fra den 27. august.

PSP’en og PS3 er nogle af de bedst sælgende konsoller nogensinde (tak til IGN), med henholdsvis 80 og 87 millioner solgte eksemplarer. PS Vita’en blev dog lidt af et flop, og solgte kun mellem 10 og 15 millioner eksemplarer.

Til trods for det, så er det nogle gamle maskiner. Og lad os nu være ærlige; de er forældede. Det er næppe et synderligt stort tab for mange, men alligevel en lille smule vemodigt at sige farvel til en generation af PlayStation-konsoller, der nu kan se frem til et værdigt otium.