Resident Evil 4 VR udkommer til Oculus Quest 2 senere i år

Har du mod på at genopleve det klassiske Resident Evil 4 med en VR-brille på, så er 2021 et godt år for dig. Senere i år udkommer Resident Evil 4 VR, hvilket netop er blevet annonceret, i en kort video fra Oculus som du kan se herunder:

Der er en lille bid af gameplay at finde i traileren, og selvom spillet er blevet remastered og optimeret til VR-formatet, kan man alligevel godt se, at kildematerialet har 16 år på bagen.

Det er dog værd at hæfte sig ved formuleringen fra videoen:

“Only on Quest 2 will you be able to play RE4 from Leon’s first person perspective”.

Som flere af kommentarerne til videoen nævner, så lyder det som om spillet vil være eksklusivt til Oculus Quest 2, hvilket efterlader øvrige VR-headsets i kulden. Det er økonomisk hård nok i forvejen, at skulle opgradere indmad i en PC eller investere i en ny spillekonsol, men hvis fremtidige VR-titler begynder at afskrive konkurrerende headsets, så bliver det altså en dyr omgang for forbrugeren.

Vi kan forvente mere info om Resident Evil 4 VR i løbet af året.