Outriders’ serverproblemer udløser kompensation til frustrerede spillere

Outriders fra People Can Fly udkom den 1. april, men havde desværre en noget bøvlet lancering. Spillet døjede med serverproblemer, som udvikleren da også anerkendte på spillets Subreddit.

For at imødekomme frustrationerne har People Can Fly nu meldt ud, at alle som har spillet Outriders mellem den 31. maj og 11. april, vil modtage en særlig “Community Appreciation Package”. Pakken vil indeholde eksklusivt indhold, og vil blive modtaget af din figur med den højeste level.

Helt specifikt kan spillere altså se frem til at modtage følgende:

  • A level appropriate Legendary Weapon
  • A level appropriate amount of Titanium
  • The emote “Frustration”, which is otherwise unobtainable at this moment in time. The irony here was not intentional but is fitting.

People Can Fly kan desværre ikke melde ud, hvornår spillere vil modtage kompensationen. De melder desuden ud, at ovennævte punkter kan ændres, såfremt de af en eller anden grund ikke virker – hvad det så end betyder.

Vil du informeres lige når pakken bliver tilgængelig, er det fair at forvente, at annonceringen kommer via Outriders-Twitterprofilen. Det er dog også mindst lige så fair at forvente, at den vil blive tildelt din figur helt automatisk.