Outriders er klar via Game Pass fra day 1

Det lugtede godt og grundigt som om en annoncering af denne kaliber var på vej. Nu har Xbox i hvert fald bekræftet, at Outriders fra Square Enix vil være at finde på konsoller, samt Android-telefoner og tablets med Xbox Cloud Gaming, via Game Pass. Skippede du af en eller anden grund overskriften, så lad mig skære det ud i pap: Outrider ligger klar på Game Pass allerede på lanceringsdagen den 1. april.

Har du heller ikke set den seneste trailer, så får du da også lige den herunder:

Traileren fortæller dig, at du opnår succes ved at spille aggressivt, holde dig væk fra dækning og at den bedste måde at regenerere sin livsbarre, er ved at få modstanderne ned med nakken.

Outriders er en 3rd person RPG-shooter, hvor din figur på mystisk vis opnår overnaturlige kræfter. Det kan spilles både som single player og i co-op med to venner. Nyd dog også lige den sidste kommentar, fra indlægget på Xbox’ hjemmeside:

“And don’t forget it’s fully cross-play – explore Enoch with any of your friends on any other platform!”

Smukt!

Vi glæder os til den 1. april!