Ny anmelder: sig velkommen til “Hasidan”

Et nyt æg er udklækket i reden hos Bird of Play. Vi har fået æren af at kunne tilføje Jacob “Hasidan” Raith til redaktionen, og han vil primært bidrage med spilanmeldelser til sitet.

Jacob er uddannet journalist, og har allerede god erfaring med at anmelde spil for blandt andet Ekstra Bladet og TV2 Rundfunk. Han har været en ivrig gamer siden Alex the Kidd på SEGA Master System, og har siden kæmpet sig igennem samtlige konsolgenerationer. For tiden er det PlayStation 5 han kalder for “den største tidsrøver”, men Nintendo Switch formår også at stjæle hans opmærksomhed.

Der er ikke den genre han ikke har stiftet bekendtskab med, og blandt hans absolutte favorit-spil nævner han selv Bloodborne, The Legend of Zelda: Breath of the Wild, PES-serien, Red Dead Redemption 2 og The Elder Scrolls IV: Oblivion.

Vi skal ikke engang vente særlig længe på første anmeldelse fra Jacob, da vi allerede i sidste uge smed et eksemplar af det PlayStation 5-eksklusive Returnal fra Housemarquee efter ham. Den anmeldelse kan du læse allerede torsdag, altså i morgen, og udover at finde ud af om spillet er noget værd, glæder vi os afsindigt til at læse hans første bidrag til Bird of Play.

Jeg håber I vil tage rigtig god imod Jacob “Hasidan” Raith”.