Nordisk Games køber andel af UK-baserede Supermassive Games

Den Egmont-ejede danske spilinvestor Nordisk Games søger at udvide sine græsgange, på andre sletter end de vanlige skandinaviske. Helt præcist har de søgt mod Surrey i England, hvor Supermassive Games holder til. Her har Nordisk Games investeret i studiet bag Until Dawn og The Dark Pictures Anthology-spillene. Det betyder at Nordisk Games nu har en 30,7% andel af Supermassive Games.

Annonceringen fandt sted på Nordisk Games egen hjemmeside:

“Copenhagen-based Nordisk Games is expanding its portfolio of successful game studios with a minority ownership share of Supermassive Games, the BAFTA-winning, independent game developer best known for the critically acclaimed games Until Dawn and The Dark Pictures Anthology. Nordisk will hold 30.7% ownership of Supermassive Games.”

Det får næppe den store indflydelse på Supermassive Games’ konkrete arbejdsgang, men en ordentlig pose penge til udvikleren skader næppe.

Nordisk Games har allerede investeret i andre ganske prominente spilfirmaer i Skandinavien og Europa. Her er det især værd at nævne svenske Avalanche Studios Group og Star Stable Entertainment, danske Flashbulb og spanske MercurySteam. Supermassive bliver dermed officielt den niende tilføjelse til Nordisk Games’ portefølje.