Moonglow Bay ligner fiskespillet jeg ikke vidste jeg ville have

Få ting keder mig mere, end at prøve kræfter med fiskning som sideaktivitet i et ellers fremragende spil. Derfor var det med mådehold, jeg besluttede mig for at se Announce traileren til Moonglow Bay fra udvikleren Bunnyhug. Spillet har netop den ædle fiskekunst som sin hovedpræmis, og jeg nåede da også at gabe en enkelt gang, før jeg trykkede på play-knappen.

Når det så er sagt, så giv lige traileren et kig:

Det lader til jeg må æde mine ord i mig. Moonglow Bay kalder sig selv for en fishing RPGsin Steam-side, og til trods for mine tidligere udmeldinger, så er jeg solgt.

Som en novice i fiskeverdenen skal man opfylde sin partners sidste ønske, ved at holde fiskeforretningen i Moonglow Bay kørende, med en lurende bankerot som motivator for fremdriften.

Moonglow Bay kan spilles både som single player og i co-op. Udover at tage ud på bølgen blå og fange fisk, skal man også tilberede sin fangst, og sælge dem videre for at opgradere sin båd, butik og fiskestang . Der er over 100 fiskearter som skal dokumenteres, efterhånden som man lærer at kaste net ud, lægge fælder og fiske i is.

Moonglow Bay udkommer i løbet af 2021 til PC samt begge nuværende Xbox-generationer via Game Pass.