Mario Golf: Super Rush er klar i næste måned

Skal du have dit golf-fix på Nintendo Switch, så går du ikke galt i byen med Mario Golf. Seneste spil i serien lige over en måned fra sin udgivelse på Switch, og vi har fået en masse information i en pressemeddelelse fra Nintendo.

Du vil kunne vælge mellem 16 figurer fra The Mushroom Kingdom, men din personlige Mii er naturligvis også tilgængelig til en gang køllesvingning. Det er muligt at benytte sig af en klassisk styring, men Switchens Joy-Con kan selvfølgelig også bruges som golfkølle, og derved gøre brug af motion controls.

Nogle nye spil modes bliver også introduceret, og højdepunktet er blevet kaldt “Speed Golf”. Her starter alle spillere samtidigt, og må navigere rundt på banen, for at være den første til at få sin kugle i hul. Der vil være forhindringer der skal overkommes på de enkelte baner, ligesom der vil være powerups der kan give nogle fordele til hver spiller.

Der er nok variation til at holde på de kyndige golfere, ligesom nybegyndere og novicer har rig mulighed for at lære hvordan spillet foregår.

Det fulde overblik finder ud i traileren herover, som også præsenterer nogle af de nye spil modes. Mario Golf: Super Rush udkommer eksklusivt til Nintendo Switch den 25. juni 2021.