Måske kan du snart spille Half-Life: Alyx uden VR-headset

Tre argentinske moddere har kastet sig over at lave et ikke-VR mod til Half-Life: Alyx. Og det er en nyhed, der begejstrer denne skribent.

Hvorfor?

Fordi Virtual Reality-grej er hammerdyrt.

I et interview med Kotaku fortæller den ene af de tre moddere, SoMNst, at deres primære motivation for at kaste sig over at gøre den seneste Half-Life-titel spilbar for folk uden et VR-headset er, at det en smadderdyr teknologi:

In the current situation of my country (Argentina) it’s almost impossible to get a VR Headset, even if you try to get the cheapest one, So I’m developing this mod because of that and because I think that it’s a nice challenge to get working HLA without VR.

Indtil videre har de tre moddere, SoMNst, Optimus97 og Nikclaus haft succes med at gøre de første to ud af 11 kapitler spilbare. SoMnst fortæller, at deres fokus lige nu er at gøre mere af gameplayet tilgængeligt. For eksempel navigation i hovedmenuen og ved crafting-systemet. De er lige nu begge to afhængige af VR-funktioner.

Video fra SoMNst’s YouTube kanal. Se deres fremskridt her

Det undrede mange, herunder mig selv, at spillet udkom eksklusivt til VR. Og det har jo nok afholdt rigtig mange fra at gå i kamp med det seneste spil i Half-Life-franchisen, som jo ellers har været, og i nogen grad stadig er, vanvittigt populær. Når og hvis moddet bliver færdigt, bliver det spændende at se hvor meget spillerbasen kommer til at vokse.