Life is Strange: True Colors har virkelig fået styr på ansigtsmimik

I sidste måned blev Life is Strange: True Colors officielt annonceret, og jeg glæder mig som et lille barn, til at marinere mig i fortællingen om Alex Chen. Selvom traileren herunder ikke viser reelt gameplay, så formår den alligevel, at få mig til at slå øjnene op. Det er nemlig tydeligt, at der er gjort et stort stykke arbejde ud af Alex’ ansigtsmimik. Tjek det lige ud:

I de tidligere Life is Strange-spil, havde figurernes ansigter en stivhed over dem, som ikke helt retfærdiggjorde de tunge emner der blev taget op i narrativet. Forstå mig ret: jeg nød spillene og betragter dem som små mesterværker i dag. Men at se de små detaljer i Alex’ ansigt, og hvordan hendes blik skifter rundt i lokalet, forestiller jeg mig virkelig vil bidrage til at formidle spillets fortælling.

Life is Strange: True Colors udkommer den 10. september 2021 til PC, Xbox One|X|S, PlayStation 4|5 og Stadia.