Level-grind i Marvel’s Avengers kommer til at gå langsommere

Jeg har ikke spillet Marvel’s Avengers. Jeg kan derfor ikke retmæssigt sætte ord på, om spillet er noget værd eller ej. Til gengæld er den seneste udmelding fra udvikleren, Crystal Dynamics, af den variant jeg ikke helt kan vikle mit hoved om. I et blogindlæg på spillets officielle site annonceres det, at en fremtidig patch vil ændre måden man gør sine superhelte stærkere på, ved ganske enkelt at få det til at tage længere tid. Endeløs gennemførelse af historie-redundante aktiviteter, også kaldet “grind”, er altså hvad fremtidige spillere kan se frem til:

Læs selv følgende afsnit fra blogindlægget, og se hvor længe du kan undgå at krumme tæer:

In most RPGs, the amount of XP you need to level up increases as you gain levels in a curve, but our system is a straight line. This has led to pacing issues, such as skill points currently being rewarded too fast, which may be confusing and overwhelming to newer players. We want each decision to invest in a skill or Heroic to be more meaningful. 

Det vurderes altså at det går så hurtigt at gøre sin figur stærkere, at det kan være forvirrende for nye spillere, når de får for mange evner til rådighed.

Forvirrende? Virkelig?! Spillet er snart syv måneder gammelt, og den generelle konsensus omkring spillets kvalitet, er vel næppe længere overraskende for nogen. Med dagens udmelding skal der i hvert fald ikke herske tvivl om, at min iver efter at spille Marvel’s Avengers er intensiveret.

Opdateringen til Marvel’s Avengers lander den 18. marts. Samme dag udkommer også optimeringen til Xbox Series X og PlayStation 5.