Lawn Mowing Simulator er ikke en tidlig aprilsnar

Vi fik egentlig pressemeddelelsen omkring Skyhook Games’ Lawn Mowing Simulator før weekenden, men jeg var varsom med at tage den alvorligt. Efter lidt betænkningstid, måtte jeg dog indrømme at, at det egentlig virkede mere sjovt end plat. Om ikke andet er det nu et spil på vej, til alle os der ikke har en storslået græsplæne, og en motoriseret græsslåningstraktor til at vedligeholde den.

Jeg er især pjattet med hvordan traileren herunder, præsenterer de forskellige licenserede havetraktorer, på samme vis som man ville se skinnende biler fremstillet i en Gran Turismo eller Forza-titel:

Pressemeddelelsen beskriver Lawn Mowing Simulator således:

Lawn Mowing Simulator explores the Great British countryside and invites players to ride an authentic and expansive roster of licensed lawn mowers from prestigious manufacturers; Toro, SCAG and STIGA as they manage their mowing business.”

Skyhook Games tager altså skridtet videre, end blot at lade dig tøffe rundt på græsplænerne ved overdådige herskabsvillaer. Der er en hel forretning der skal styres, og et solidt udvalg af køretøjer til formålet.

Lawn Mowing Simulator finder vej til Xbox Series X og S, samt PC via Steam i løbet af sommeren 2021. Er man med i Xbox Insider-programmet, kan man registrere sig til at prøve spillet tidligt allerede nu.