Kingdom Come: Deliverance er på vej til Nintendo Switch

I 2018 udkom et ret specielt rollespil til PC og konsoller. Det var Kingdom Come: Deliverance, som dengang bød på en jordnær fortælling, om en søn af en bonde, hvis forældre på tragisk vis blev slået ihjel. Spillet var på ingen måde fejlfrit, men der var helt bestemt en unik underholdningsværdi i det.

Fans har åbenbart været ærgerlige over, at spillet ikke har været tilgængeligt på Nintendo Switch, men det bliver der altså gjort noget ved nu. Warhorse Studios har nemlig meldt ud på deres Twitterprofil, at Kingdom Come: Deliverance er på vej til den konsol, på opfordring fra spillets følgere:

Tidspunktet for udgivelsen virker måske lidt mærkelig, da spillet altså er over tre år gammelt. Jeg skal dog ikke tale imod at få så mange spil som muligt på så mange platforme som muligt.

Spørgsmålet er naturligvis, om Nintendo Switch-versionen rent teknisk vil kunne være konkurrencedygtig, med tanke på at den maskine trods alt er “svagere” end både PlayStation 4 og Xbox One. Lad os håbe det ikke bliver en alt for nedbarberet udgave, af det ellers fremragende spil.