Kena: Bridge of Spirits stjal showet ved torsdagens State of Play

Da Sony sendte deres seneste State of Play-sekvens i torsdags, var der særlig et spil, som formåede at stjæle opmærksomheden: Kena: Bridge of Spirits.

Med lige dele barnlig optimisme og mareridtsfremkaldende monstre, formåede den tre minutter lange trailer at vise både actionpræget gameplay, bedårende og unikt grafisk design, en farverig verden og simple puzzle-mekanikker. Det var en af den slags præsentationer, som under andre State of Play-visninger, potentielt kunne være druknet blandt større AAA-annonceringer.

Spillet fik dog mulighed for at stråle helt på egen hånd, og har du ikke set traileren endnu, så skynd dig at se den herunder:

Kena: Bridge of Spirits udkommer til PlayStation 4 og 5 samt PC via Epic Games Store den 24. august 2021.