Jeff Kaplan forlader Blizzard og Overwatch 2-udviklingen efter 19 år hos firmaet

Med Overwatch 2 under udvikling, har game director, Jeff Kaplan, valgt at træde tilbage. Det blev offentliggjort på Overwatch’s eget site, hvor Kaplan selv har fået lov til at formulere sin afsked med Blizzard:

i am leaving Blizzard Entertainment after 19 amazing years. 

it was truly the honor of a lifetime to have the opportunity to create worlds and heroes for such a passionate audience. i want to express my deep appreciation to everyone at blizzard who supported our games, our game teams and our players. but i want to say a special thanks to the wonderful game developers that shared in the journey of creation with me.  

never accept the world as it appears to be. always dare to see it for what it could be. i hope you do the same. 

gg,

jeffrey kaplan

Ansvaret for Overwatch 2 bliver givet videre til Aaron Keller, der med sine 18 år hos Blizzard, er rigeligt kvalificeret til at overtage udviklingen. I samme forbindelse fortæller Keller, at udviklingen af Overwatch 2 har et godt pace lige nu, og at han har stor tillid til den vision der ligger for spillets retning.

Han forsikrer desuden, at der inden længe vil komme hyppigere opdateringer omkring Overwatch 2, og hvordan udviklingen skrider frem. Han nævner dog ikke specifikt, hvornår dette bliver aktuelt. Det er også ved at være længe siden, vi sidst har hørt noget som helst til Overwatch 2, men vi skal selvfølgelig nok være på pletten, så snart der bliver åbnet for godteposen.