Husk at Horizon Zero Dawn Complete Edition er gratis nu

Vi har fået en pressemeddelelse ind af døren om at næste fase i Sony’s Play at home-event nu er blevet indledt. Og det betyder at du nu kan få Guerilla Games’ Horizon Zero Dawn til en flad pris på 0,- kroner.

Næste fase i eventet betyder, at de nuværende ni gratis titler vil udgå fra klokken 05:00 i morgen tidlig, den 23. april. Hvis nogle af de nuværende titler frister, så skal man altså skynde sig at få dem tilføjet til sit bibliotek.

Hvis du endnu ikke har prøvet Horizon Zero Dawn, så vil jeg virkelig anbefale dig at gøre det nu. Særligt med tanke på at den længe ventede efterfølger, Horizon Forbidden West, udkommer senere i år.

Sony afslutter pressemeddelelsen med at skrive, at man skal holde sig opdateret, da der snart vil komme flere Play At Home-nyheder. I håbet om at det er lige så gode nyheder som denne, så sidder vi klistret til skærmen.

Horizon Zero Dawn Complete Edition kan downloades gratis på PS Store indtil den 14. maj.