Gamere savner en save-funktion i Returnal og Housemarque anerkender røsterne

PlayStation 5-eksklusive Returnal er et afsindigt udfordrende spil. Det er blevet markedsført således, og vores anmeldelse bekræfter dette. Som et led i frustrationerne omkring spillets sværhedsgrad, er det heller ikke muligt at gemme sine fremskridt undervejs. Hver gang den spilbare figur dør, bliver man sendt tilbage til det samme udgangspunkt, og først her bliver ens fremskridt, eller mangel på samme, registreret.

Mange gamere har været frustrerede over dette, og argumenterer at ikke alle har tiden til at dedikere adskillige timer til at nå et checkpoint. Debatten på reddit kører på højtryk, og der er både fortalere for spillets præmis som en del af udfordringen, og en sympati med den som har en tætpakket kalender, der nærmest umuliggør at nyde spillet i sin helhed.

Housemarque, som står bag spillet, har også bemærket tråden, og anerkender nu frustrationerne fra spillerne i et tweet:

Selvom Housemarque ikke melder noget officielt ud, så er det god stil af dem, at de så offentligt tager kritikken til sig på denne måde.

Hvad synes I? Har spillet brug for en mulighed for at gemme, eller er spillet bedre tjent med sine nuværende rammer?