Free-to-Play-spil på Xbox vil snart ikke kræve Live Gold-abonnement

Xbox er i gang med at betateste en kommende opdatering, som vil fjerne kravet om et Xbox Live Gold-medlemsskab, til de spil som ellers klassificeres som Free-to-Play. Blandt disse titler kan vi for eksempel nævne Fortnite, Apex Legends og Call of Duty: Warzone.

Udmeldingen kom på Twitter fra Xbox Insider:

Jeg har lidt svært ved at forestille mig, hvor mange mennesker dette egentlig kommer til at påvirke. Findes der reelt Xbox-gamere, som udelukkende har et Live Gold-abonnement for at spille Free-to-Play-spil? Findes der ikke betalingskrævende multiplayer-spil, hvis popularitet nemt kan måles op mod de andre titler?

Jeg er ikke ude på at underminere hverken Fortnite, Apex Legends eller Call of Duty: Warzone. De spil gør hver sin ting på glimrende vis. Jeg kan dog virkelig ikke se, hvem der aflyser sit Live Gold-abonnement, hvis det betyder at de må vinke farvel til alle andre onlineoplevelser.

Jeg vil bestemt heller ikke afvise, at der er en særlig gruppe mennesker jeg har overset i ligningen. Pokkers til privilegieblindhed!