Flere generationer griber til joysticket

Flere og flere ældre er begyndt at finde glæde ved gaming. Det fremgår af en ny rapport fra marketingfirmaet Global Web Index. Andelen af gamere mellem 55 og 64 er steget med hele 32% de sidste tre år!

Det er selvfølgelig oplagt at pege på COVID-19 pandemien og lockdown-tilstandene som hovedårsagen. Men i følge GWI, er det ikke tilfældet. David Melia, der er “VP of sport and gaming” hos GWI, siger at det skyldes, at man er forudindtagede om, hvem der gamer (tak til GI.biz for statistik og interview).

“Gamers are often portrayed in the media in a certain way, but as with many stereotypes, they aren’t necessarily who you think they are”

Jeg må indrømme, at den statistik kom noget bag på mig. Jeg havde ikke forestillet mig at mine forældres generation pludselig ville gribe til controlleren. Men det er kun positivt, at flere generationer tager del i festen. Det kan kun være et spørgsmål om tid før den første Fortnite-turnering på plejehjemmet bliver annonceret.