First Class Trouble får Early Access på Steam den 8. april

Danske Invisible Walls forsøger at få en fod indenfor i den nypopulære betrayal-genre, hvor Among Us stadig er det dominerende spil. First Class Trouble er deres bud på hvordan præmissen kan tage sig ud. Spillet har haft et par lukkede testsessioner, hvor man har skulle bede om adgang, men snart kan alle være med i løjerne.

Fra den 8. april 2021 åbner First Class Trouble for Early Access på Steam. Er du i tvivl om hvad det er man roder sig ud i, så er spillets egen beskrivelse ganske sigende:

“First Class Trouble is a party game where players must work together and against each other to survive a disaster. The goal is to shut down a deadly A.I. Some players are impostors, secretly playing as human-looking killer robots intent on betraying the other players.”

Spillerne skal forsøge at lukke ned for den ondsindede kunstige intelligens kendt som CAIN. De befinder sig på luksusrumskibet Alithea, så der er altså ingen mulighed for at undslippe. Nogle af spillerne bliver dog tildelt roller som “personoids”, og deres mål er at tage livet af de rigtige mennesker ombord. Målet er så at finde ud af, hvem der modarbejder bestræbelserne, inden det er for sent.

Spillet ser yderst unikt ud, og set med danske briller, kan man håbe at spillet formår at skille sig ud, blandt den andre spil i genren. Du kan læse mere om First Class Trouble på spillets hjemmeside, og så naturligvis gøre klar til Early Access-lanceringen ovre på Steam.