Er Outriders på vej til Game Pass?

Xbox nyder allerede enorm opmærksomhed, med tilføjelsen af adskillige Bethesda-spil til deres Game Pass-service. Der lader dog til at være endnu en stortitel på vej, og i denne omgang er der tale om det kommende Outriders fra Square Enix.

I et Tweet fra den officielle Game Pass Twitter-profil, skal man godt nok læse en smule mellem linjerne. Med lidt kendskab til den kommende actiontitel, ligner det dog en skjult annoncering, der melder Outriders’ ankomst til Game Pass:

“Mysterious signal”? “Anomaly”? Med et troværdigt og pålideligt navn som Melissa McGamepass, så skal man da være en tåbe, hvis man har sin skeptiske hat på. Vi får se om ikke der venter en officiel annoncering lige rundt om hjørnet.

Outriders udgives den 1. april 2021 på PlayStation 4/5, Xbox One/Series X og S, PC og Stadia. Med undtagelse af sidstnævnte, er der også en demo tilgængelig på ovennævnte platforme.