Det er aldrig sjovt at fiske i spil

Jeg er på ingen måde modstander af sideaktiviteter i storstilede action- og RPG-spil. Uanset om der er implementeret nogle spændende kort-, terninge- eller sportsorienterede missioner man kan kaste sig over, så giver det en vidunderlig mulighed for lige at få pusten og lægge universets øvrige bekymringer på hylden. Se bare på “Gwent” i The Witcher 3: Wild Hunt, “Blitzball” i Final Fantasy X eller at bygge en “Settlement” i Fallout 4 (min strandpromenade ved Nordhagen Beach er et rent luksusparadis).

Kreativiteten fejler i hvert fald sjældent noget, når spiludviklere finder på aktiviteter, som et spils hovedperson kan begrave sin opmærksomhed i. Det er naturligvis ikke alt der er lige sjovt, og de fleste spil har da også nogle søvndyssende gøremål, som andre udgivelser muligvis har formået at formidle på mere underholdende præmisser.

Når det så er sagt, så er der en bestemt beskæftigelse, som adskillige spil har budt på, men som aldrig har formået at indfri det potentiale, som der rent faktisk kunne være i den: fiskning.

Fra et udviklerperspektiv kan jeg simpelthen ikke forstå, hvordan man overbeviser sig selv om, at det er en god ide at implementere en aktivitet, hvor man trykker på en knap for at kaste en line ud, venter et uspecificeret antal sekunder, for derefter at hive linen ind ved pludseligt at skulle hamre løs på tasterne med en hastighed der får en elpiskers omdrejninger til at ligne intensiteten fra et æggeur.

Ikke engang Noctis fra Final Fantasy XV virker synderligt begejstret, ved tanken om at skulle kaste snøren ud.

For det første, så aner man ikke specifikt hvilken fisk man fanger. Det kan være alt fra en underpræsterende sugemalle til en megalodon man alligevel er 800 levels fra at kunne hive i land. Og hvem har tålmodighed til at bruge adskillige timer på at blive en bedre fisker, når man har en prinsesse der skal reddes/en fjendtlig hær der skal nedkæmpes/et univers hvis implodering man skal forsøge at forhindre?

Gevinsten ved at være stædig i sine bestræbelser, er desuden heller aldrig et unikt og uundværligt våben, en eliksir der giver udødelighed eller en rustning som tilbyder lava-immunitet. I bedste fald får man ingredienser til en opskrift, som kan bruges i det tilsvarende madlavningsmini-game (som heller ikke er sjovt), eller også, som i tilfældet med Assassin’s Creed Valhalla, vinder man runer som giver marginale ændringer til figurens angrebsstyrke, modstandsdygtighed og lignende – runer som man også kan finde på langt mere underholdende måder i spillet.

Min tid med spil er i forvejen dyrebar, og er der noget jeg særligt kritiserer spil for, så er det når de gameplayelementer man kan boltre sig i, ikke formår at respektere den tid man lægger i det. Hvis der findes et spil, med en sjov sidemission baseret på at fiske, som også giver et udbytte der rent faktisk er værd at dedikere sig til, så har jeg endnu ikke hørt om det. Min skepsis er i hvert fald velbevaret, og kommer nok til at være det adskillige år endnu.