Danske PortaPlay udgiver sit næste spil gennem Life is Strange-udvikler

Dontnod Entertainment er mest kendt for at have udviklet Life is Strange-serien. I et interview med GI.biz fra sidste år, meldte Dontnods CEO Oskar Guilbert ud, at studiet ville sigte efter at være mere uafhængigt, ved at udgive sine spil på egen hånd. Deres seneste spil, Twin Mirror, klarede de da også helt selv ar få udgivet.

Nu har Dontnod dog meldt ud, at de også ønsker at udgive spil fra andre udviklere, så længe de projekter er i tråd med Dontnods vision og brand. De har i den forbindelse set sig varme på danske PortaPlay, som altså bliver det første third party-studie, der skal udgive et spil under Dontnods faner.

Head of Publishing, Xavier Spinat, fra Dontnod har bragt følgende udtalelse:

“From our first discussions with PortaPlay, it became clear to us that co-producing and publishing this original creation would allow us to expand our portfolio with a game complementary to our in-house productions, while remaining true to our DNA.”

Udviklingen af det nye spil beskrives som en “co-production”, hvor PortaPlay vil stå for den primære udvikling, og Dontnod da vil supplere med deres viden og erfaring fra mediet. Det er endnu ikke meldt ud, hvilken type spil der er på tale.

Hos PortaPlay er der også begejstring for samarbejdet. Head of Development, Hans von Knut Skovfoged, siger at det danske studie føler sig “kaldet” til at arbejde på spil med mening. PortaPlay ønsker at formidle historier omkring individer i svære situationer, som skal takle moralske dillemmaer. Han kalder holdet hos Dontnod for nogle af de bedste i sit felt, og er ikke i tvivl om, at de kan hjælpe PortaPlay i mål med deres visioner.

Vi holder naturligvis øje med PortaPlay, og ser frem til når de engang kan præsentere frugten af samarbejdet med Dontnod.

PortaPlay er senest kendt for det taktiske turbaserede strategispil Broken Lines, som i øvrigt er nomineret i fire kategorier hos Spilprisen. Om de vinder nogle af sine nomineringer, ved vi når dette show vises den 28. april.