Danske Deep Rock Galactic er nomineret til en Bafta Award

Det går ganske fint for gaming i Skandinavien. Fra Sverige er Valheim det helt store samtaleemne, Norge har smidt det charmerende Bonkies på gaden og danske Hitman 3 behøver vel dårligt nok en introduktion.

Vi har til gengæld også en succeshistorie fra danske Ghost Ship Games og deres Deep Rock Galactic. Spillet er nemlig blevet nomineret til en Bafta for bedste multiplayer. I samme kategori finder vi også Animal Crossing, Fall Guys, Ghost of Tsushima, Sackboy: A Big Adventure og Valorant. Det er altså rimelig heftig konkurrence at være oppe imod.

Bafta-priserne uddeles torsdag den 25. marts, og kommer til at foregå ved online streaming.

Deep Rock Galactic har bestemt ikke sænket farten, og lader heller ikke til at gøre det foreløbig. I årets tredje kvartal ankommer “Update 35”, og efter Ghost Ship Games egen udmelding, bliver det deres største opdatering indtil hidtil. Se bare nøglepunkterne herunder:

Så en uannonceret missionstype, nye våben med dertilhørende overclocks, kosmetiske tilføjelser og forbedringer til spillets user interface. Jeg ved ikke med jer, men jeg synes det lyder overordentligt spændende. Jeg kender i hvert fald en guitarspillende skribent her på Bird of Play, som med garanti skal tjekke det ud.

Vi ønsker Ghost Ship Games et stort tillykke med nomineringen, og krydser selvfølgelig fingre for, at de hiver den ærefulde pris hjem.