CD Projekt RED offentliggør omsætningen for 2020

Det polske spilstudie laver absurd stor omsætning i 2020. Det oplyser de via et tweet:

Omregnet til danske kroner, så har studiet haft en omsætning på ca. 3,5 mia. kroner, og et overskud på 1,9 mia. kroner. Firmaet har tidligere udgivet kæmpe kommercielle succeser, såsom The Witcher 3: Wild Hunt, men der er ét spil, som man godt tør at formaste sig til at udpege’, som den helt store brødvinder i deres 2020-regnskab.

CD Projekt Red udgav nemlig et af det forrige årtis absolut mest ventede spil i 2020: Cyberpunk 2077. Man må antage, at det udgør en stor andel af overskuddet. Men som Chrism også har erfaret, så levede det ikke ligefrem op til hypen.

Det var faktisk så ringe ved udgivelsen, at CD Projekt Red lovede tilbagebetalinger til alle utilfredse spillere. (Tak til VideoGameChronicle).

Der er endnu ikke nogle officielle udmeldinger om hvornår et fyldestgørende regnskab bliver offentliggjort, men rygterne siger at det kan forventes i løbet af den kommende uge.