Borderlands-studiet arbejder lige nu på “The Big One”

Gearbox Entertainment er primært kendt for deres first person shooter-serie Borderlands. Studiets øverste chef, Randy Pitchford, har nu meldt ud på Twitter, at de rygter der må have floreret om, at Gearbox er ved at assistere et andet studie, i udviklingen af et nyt Borderlands-spil ikke er helt korrekte.

Tværtimod vil han gerne understrege, at Gearbox ALTID står ene og alene med arbejdet med Borderlands-spillene. I samme forbindelse får han da også lige nævnt, at hvis man vil være en del af udviklingsholdet til en gang Borderlands-action, så er det bare om at ansøge nu, eftersom de arbejder på “The Big One”:

Hvad er The Big One så? Borderlands 4? Endnu pre-sequel? Noget hel tredje?

For nu kan vi blot spekulere, men med tanke på at Borderlands 3 ikke engang har to år på bagen, så går det nok lige lidt tid, før vi får mere information om projektet.