Battlefield-udvikler beder fans være tålmodige

Vi kan forvente en officiel annoncering af det næste Battlefield-spil i løbet af juni. Her på Bird of Play tror vi ikke på den helt store åbenbaring, men forventer snarere at vi får en mere hæsblæsende præsentation under EA Live Play 21 til juli.

Der har dog floreret adskillige rygter omkring det kommende spil. Rygter som vi her på redaktionen bevidst ikke har rørt med en ildtang, da vi ikke ønsker at skabe unødig forvirring blandt de tusindvis af påståede kilder. Netop den enorme forvirring omkring hvad der er sandt og usandt, har fået en del gamere til at ytre sig uhensigtsmæssigt; I hvert fald ifølge Andy McNamara, som er EA’s communications director for shooter-spil.

Han har for et par dage siden tweetet således:

Det er faktisk ikke en overdrivelse. Der er vrede gamere som har ytret, at McNamara bør fyres fra sit job, og man skal ikke lede længe på Twitter, for at finde de tåbelige udmeldinger.

McNamara gør dog hvad han kan for at mane til ro, og forsikrer at det bliver ventetiden værd. Der er ikke fastsat en dato for Battlefield-afsløringen, men når McNamara siger at det bliver godt, så har det bare at blive rigtig godt. Vi holder naturligvis et øje på den kommende Battlefield, og så bestræber vi os også på at holde alskens ubrugelige rygter væk fra forsiden.