aprils PlayStation Plus-spil har zombier, zombier og Mudokons

PlayStation Plus-abonnenter med en PlayStation 4 får zombier galt i halsen i april måned. De to spil som bliver gjort tilgængelige er nemlig PlayStation-eksklusive Days Gone fra Bend Studio og Zombie Army 4: Dead War fra Sniper Elite-studiet Rebellion Developments.

PlayStation 5-ejere med et PS Plus-abonnement har dog allerede adgang til Days Gone, da spillet er inkluderet i PlayStation Plus Collection.

Oddworld: Soulstorm bliver også tilgængeligt med abonnementet, men dette er dog kun på PlayStation 5. Ønsker du at spille det på en PS4, må du altså punge ud for det.

Spillene vil være tilgængelige via PS Store fra tirsdag den 6. april til mandag den 3. maj.