Apex Legends runder 100 millioner spillere

Hvis du skulle være i tvivl, så er Apex Legends fra Respawn Entertainment et hit. Spillet er lige over to år gammelt, og har nu rundet en kæmpe milepæl. Apex Legends kan nemlig nu prale af, at have intet mindre end 100 millioner spillere på verdensplan.

Milepælen blev markeret med dette tweet:

Den korte video smider også en dato af sig. Med teksten “and we are just getting started” lader det til, at vi kan se frem til en annoncering den 19. april 2021, altså nu på mandag.

Apex Legends er free to play, og er tilgængeligt via PC, Xbox, PlayStation og Nintendo Switch.