Anmeldelse: Ratchet & Clank: Rift Apart

Ny konsol, nyt Ratchet and Clank-spil. Makkerparret er tilbage stærkere end nogensinde i endnu et PlayStation eventyr.

Det umage makkerpar vender tilbage igen i spillet Ratchet and Clank: Rift Apart på PlayStation 5. Hvis du er fan af franchisen – faktisk bare hvis du er pjattet med platformgenren i det hele taget – ja, så kan du godt begynde at glæde dig!

Undertitlen ”Rift Apart” giver sig selv, når man først kommer i gang med historien; Skurken Dr. Nefarious stjæler et kraftfuldt våben ved navn ”Dimensionatoren”.

Han åbner en portal til en anden dimension, hvori han faktisk lykkes med at overtage verdensherredømmet, og vores to helte følger selvfølgelig efter. Men noget går galt, og en rift mellem de to dimensioner opstår.

Der er en række ting der går igen fra de forrige titler i serien. En del af våbnene er velkendte, hvis man har spillet de forrige spil, såsom grapplinghook-systemet, gliderbanerne og lignende.

Ratchet and Clank “in action”

Det giver måske derfor mest mening at fokusere på de ting, der er helt nye. Jeg gennemspillede faktisk det forrige spil i serien fra 2016 på PS4 for få måneder siden, og det jeg havde sværest ved at vænne mig til ved Rift Apart, var at loadingtiderne er ikke-eksisterende. Champagneproblemer, hva’?

Sammen med Ratchet og Clanks “dimensionale tvillinger”, Rivet og Kit, rejser man fra planet til planet og fra dimension til dimension i jagten på en Dimensionator og på Dr. Nefarious og hans “tvilling”, Kejser Nefarious. De to sidstnævnte har et ret komisk forhold, der godt kan give et par grin. Udstyret med et kæmpe arsenal af unikke våben skal man som enten Rivet eller Ratchet, de to lombaxer, kæmpe sig igennem Nefarious’ hær af sandhajer, pirater og nærmest enhver tænkelig form for modstand, som du kan huske fra de forrige spil i franchisen. Desuden har de missioner Clank, og nu også Kit, skal udføre alene, fået en kærkommen overhaling. Der er lavet helt nye puzzles, der for en puzzle-lægmand som mig selv er perfekt afbalanceret i sværhedsgrad. Det kan dog være at eksperter som chefredaktøren finder dem lidt for lette.

Dr. Nefarious er spillets helt store skurk sammen med hans dimensionale tvilling, Kejser Nefarious.

Historien er ikke den mest intrigante eller komplicerede. Den er dog mere end rigeligt til at danne rammen om det, den er skrevet til at skulle: Nemlig en simpel, sjov og actionfyldt spiloplevelse. Det er i den sammenhæng også vigtigt at huske, at spillet først og fremmest henvender sig til de yngste gamere. Med det sagt, så er den ikke så simpel, at man går kold i den. Og der er faktisk ikke nogen af aspekterne i spillet, der synes repetitive.

Foruden det udvidede våbenarsenal, byder Rift Apart også på en anden og måske lidt større nyhed på gearfronten: Udstyr. Der er blevet tilføjet tre gearslots, så man nu kan samle og iklæde sig forskellige genstande og mixe og matche det udstyr man bærer på ben, overkrop og sin hjelm. Genstandene har stats, som man kender det fra rollespil, og selvom det ikke er et særligt omfattende system, så synes jeg stadigvæk at det tilføjer noget værdi til spillet. Netop fordi målgruppen for spillet er den yngste generation af gamere, giver det rigtig fin mening at systemet ikke er mere kompliceret.

Ratchet kan komme til at se helt badass ud i hans nye grej.

Foruden at være omdrejningspunktet i historien, er de dimensionale rifter også en vigtig del af gameplayet. I kampsituationer kan man bruge sin grappling hook til at svinge sig fra rift til rift, hvilket giver en helt vildt blæret visuel effekt. Vigtigere endnu, så er det en effektiv måde at flytte sig rundt, og det fremstår som en perfekt integreret feature. I nogle missioner skal man skifte mellem dimensionerne for at kunne komme videre mod sit mål.

Det giver en utrolig fed dynamik i spillet. At gå fra planeter i fuld flor, hvor arbejdere går rundt og gør deres ting, til en dystopisk og efterladt version af selv samme område, får det hele til at føles endnu større, uden egentlig at være det. I den forbindelse bliver jeg nødt til at rose loadingtiderne igen. Skiftene fra dimension til dimension sker på et splitsekund. Jeg ved ikke om det er mig, der bare endnu ikke har indset hvor høj standarden er for loadingtider på PlayStation 5, men det er stadig nok til at blæse mig bagover.

Spillet kommer eksklusivt til PlayStation 5, og det er tydeligt, at Insomniac Games har tænkt over hvordan de udnytter konsollen og controllerens features til det absolut yderste. Det er intet mindre end en masterclass i hvordan man designer et PlayStation 5-spil. Controllerens haptiske feedback giver de mange våben en unik følelse. Bruger man det shotgun-lignende våben “Henretteren”, kan man mærke rekyl fra salverne, og bruger man raketstyret er rekylen voldsommere, osv. For mit eget vedkommende gjorde det kun nedslagtningen af mine fjender endnu mere tilfredsstillende, at kunne mærke hvad jeg skød dem med.

Ratchet “glider” afsted, og man kan nærmest mærke HVOR hurtigt det går.

Der vil ved lanceringen være to modes at vælge mellem. “Fidelity mode”, der giver en 4K-opløsning med 30 billeder i sekundet og “Performance mode”, der afspiller 60 billeder i sekundet, men i en lavere opløsning.

For en god ordens skyld må jeg hellere lige tilføje, at denne anmeldelse er af “Fidelity Mode”. Heldigvis kompenserer 4K-opløsningen rigeligt for den lavere Framerate. De områder man kan bevæge sig rundt i, yder den høje opløsning retfærdighed med den rige detaljegrad. Sammen med det udstyr, som man kan finde rundt omkring på de mange forskellige planeter, er det nok den største motivator for at gå på opdagelse og se lidt bort fra historien. Jeg kan kun forestille mig, at især kampsituationerne bliver endnu mere hæsblæsende i performance mode. Derfor tænker jeg også, at jeg skal have en genspilning, når jeg har fået installeret day one patchen, der åbner for brugen af denne.

Insomiac Games formår med Ratchet & Clank: Rift Apart at levere lige præcis det, jeg forventer af et platformspil. Det leverer simpel, hæsblæsende sjov. Historien i spillet er dog mere omfattende i de tidligere spil. Til sammenligning tog det mig halvt så lang tid at gennemføre Ratchet and Clank på PlayStation 4.

Højdepunktet er gameplayet, der kan lokke én helt ud på kanten af sofaen. Der bliver leveret på alle gameplay-parametre, lige fra kamp til puzzles til de velkendte glider-sekvenser fra de forrige spil. De nye tilføjelser er kærkomne, og er kun med til at højne spilleglæden. Jeg vil ikke sige for meget her, men glæd dig især til at stifte bekendtskab med Ratchets nye lille hjælper, Glitch, der nok bedst kan beskrives som en anti-virus edderkop.

Her er nogle af de collectibles, som spillet byder på: Et gigantisk bubblehead, hvor den ikoniske skruenøgle er skiftet ud med.. ja, en sværdfisk.

Hvad kunne være bedre? Hånden på hjertet, så er der faktisk ikke mange ting, der for mig ville have trukket ned i en stjernevurdering. Jeg kunne sagtens have fortsat min jagt efter collectibles efter at have afsluttet historien, og jeg synes faktisk, at der er masser af spilværdi udover hovedhistorien. Teknisk fungerer spillet til punkt og prikke, og ikke én gang stødte jeg på en bug eller glitch. Det tog mig i omegnen af 20 timer at gennemføre historien, og det gibber allerede i mig for at gøre hele molevitten igen.

RATCHET & CLANK: RIFT APART

Ratchet & Clank: Rift Apart udgives eksklusivt til PlayStation 5 den 11. juni 2021.