2K køber PGA Tour 2K21-studie og gør Tiger Woods til executive director

2K Sports har siddet tungt på Golf-tronen i gamingsammenhæng i mange år med deres kontinuerlige udgivelse af PGA Tour-spillene. Nu går de endnu hårdere til værks, med den nyeste investering for den store udgiver. Ifølge GI.biz har 2K nemlig købt studiet bag PGA Tour 2K21, HB Studios, så de nu har endnu mere råderet over spillets udvikling. 2K stod for udgivelsen af HB Studios to seneste golf-spil: The Golf Club 2019 og altså PGA Tour 2K21.

I samme forbindelse har de indgået et samarbejde med golf-ikonet Tiger Woods. Woods’ navn og likeness bliver eksklusivt for fremtidige PGA Tour-spil, ligesom han også bliver krediteret for en executive director-rolle for spillene.

Tiger Woods blev ellers for nyligt involveret i et trafikuheld, men 2K’s president, David Ismailer forsikrer, at ulykken ikke vil påvirke samarbejdet:

“We came to our agreement and partnership in advance of that accident, but that doesn’t change our relationship of him becoming our executive director for the title, helping us decide talent, events, courses… He’s got a wealth of knowledge.”

Det tyder altså på, at Tiger Woods får en mere konsulterende finger med i udviklingen af HB Studios fremtidige golf-spil, frem for en decideret kreativ eller administrativ rolle.

I artiklen fra GI.biz fortæller Ismailer yderligere om ambitionerne for udgiverens sportstitler, og det er ret fin læsning, såfremt man følger med i denne type spil.