12 spil nomineret til at indtræde i Video Game Hall of Fame

I Rochester, New York, ligger The Strong Museum, som huser The World Video Game Hall of Fame. Udstillingen åbnede i 2015, og hvert år træder et håndfuld spil ind blandt de øvrige titler, som markeres som de mest indflydelsesrige udgivelser gennem hele gaminghistorien.

The Strong har netop annonceret årets 12 nominerede spil, som konkurrerer om at blive hædret med en plads i den ærefulde udstilling. Listen indeholder både spil som er ældre end mig, og nogle som ikke engang kan kalde sig “teenagere” endnu. Fælles for dem alle er, at de på en eller anden måde har markeret sig som nævneværdige, når man skal snakke om den udvikling videospil har været igennem i løbet af verdenshistorien.

De nominerede er som følger:

  • Animal Crossing
  • Call of Duty
  • FarmVille
  • FIFA International Soccer
  • Guitar Hero
  • Mattel Football
  • Microsoft Flight Simulator
  • Pole Position
  • Portal
  • StarCraft
  • Tron
  • Where in the World is Carmen San Diego?

Jeg ved hvad du tænker: hvilke spil synes denne skribent hører til i The Hall of Fame? Jeg er virkelig glad for at du spørger: Guitar Hero, Microsoft Flight Simulator, Portal og StarCraft.

Change my mind.

Sidste år blev Bejeweled, Centipede, Minecraft og King’s Quest optaget i World Video Game Hall of Fame. Samme år var Guitar Hero og Where in the World is Carmen San Diego også nomineret, mens Portal tidligere har haft en nominering i 2017.

Vil du have indflydelse på fremtidige nomineringer, så opfordrer The Strong faktisk til at sende sit bidrag via denne formular.

Vinderne annonceres den 6. maj 2021.